Bliv medlem

 

Hovedparten af Foreningen af mejeriledere og funktionærers aktive medlemmer er pr. tradition faguddannede mejerister/mejeriteknikere/procesteknologer af uddannelse, men et stigende antal personer med andre relevante uddannelser fra tilknyttede erhverv og serviceindustri har gennem de senere år søgt tilknytning til foreningen som medlemmer. Eksempelvis marketing-, økonomi-, salgs-, transport-, logistik- og laboratoriepersonale mv. Er du således beskæftiget med ledelsesfunktioner ved et mejeri eller i en virksomhed med tilknytning hertil, har du mulighed for at blive medlem af Foreningen af mejeriledere og funktionærer.

På blanketten er der også mulighed for at søge om overflytning til FTF-A, som er den a-kasse foreningen samarbejder med.

Når/hvis du melder dig ind i FTF-A som a-kasse, vil du automatisk blive udmeldt af din nuværende a-kasse, idet a-kasserne samarbejder om overflytning af medlemmer, således, at man ikke risikerer at være uden a-kasse-dækning i forbindelse med et skifte. Du skal derfor IKKE melde dig ud af din nuværende a-kasse, det går automatisk.

 

Foreningen af mejeriledere og funktionærer må imidlertid ikke overflytte dig/melde dig ud af din faglige organisation, hvilket betyder at du selv skal foretage denne udmeldelse, med mindre din fagforening og a-kasse er integreret og udmeldelsen derfor sker automatisk når/hvis du skifter a-kasse.

 

Mejeriingeniører
For medlemmer af Dansk Mejeriingeniør Forening er der mulighed for at søge om optagelse som dobbeltmedlem til nedsat kontingent i begge foreninger. Betingelsen for et sådan medlemskab er, at medlemmet er ansat i en produktionsvirksomhed inden for mejeribruget eller i Mejeriforeningen. Ansøgningsblanket