66 12 40 25

[email protected]

Fonde og Legater

Foreningen af mejeriledere og funktionærer administrerer to fonde, hvorfra der kan søges støtte til uddannelse, studierejser mv.

Foreningen af mejeriledere og funktionærers Hjælpefond

Fonden blev oprettet 1. april 1993 og har en kapital på ca. 3,6 mio kr.

Fondens formål er at yde støtte til medlemmer og tidligere medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer, disses enker og børn.

Støtte kan ydes efter bestyrelsens afgørelse og kan ydes som supplement til pension og lignende, til uddannelse og som hjælp til ferieophold eller lignende formål.

Der foretages løbende udlodning.

Johannes Kyeds og Foreningen af mejeriledere og funktionærers Jubilæumsfond

Fonden er opstået ved sammenlægning af følgende legater, gavepapirer og fonde: Foreningen af mejeriledere og funktionærers Jubilæumsfond og Johannes Kyeds Fond.

Fondens formål er at yde støtte til videreuddannelse herunder studierejser, kongresdeltagelse mv. såvel i Danmark som i udlandet.

Støtte tildeles fortrinsvis medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer. Unge dygtige mejerister og andre entusiastiske mejerifolk kan desuden efter ansøgning tilgodeses, ligesom grupper som samlet søger støtte til mejerifaglige studierejser til udlandet, og hvor medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer udgør en væsentlig del af deltagergruppen, kan betænkes ved udlodning. Der ydes endvidere støtte til teknisk eller videnskabeligt arbejde indenfor mejeribruget, dog fortrinsvis vedrørende specialosteproduktion samt til studierejser.

Uddeling foretages to gange pr. år efter ansøgning inden hhv. 1. marts og 1. oktober.

Metha Lunds Mindefond

Grosserer Metha Lund oprettede før sin død en mindefond, hvis afkast skal anvendes til videreuddannelse af danske mejerifolk.

Legatet kan søges af færdiguddannede:

- mejerister

- mejeriteknikere / procesteknologer

- mejeriingeniører

Anvendelse af legatportioner:

- forberedelseskurser til videreuddannelse i Danmark

- videreuddannelse i Danmark

-forberedelseskurser til videreuddannelse i udlandet

- videreuddannelse i udlandet

- studierejser i udlandet


Legatmodtagere forpligter sig til at indgive en fyldestgørende rapport om de opnåede resultater til bestyrelsen straks ved afslutningen af uddannelsesperioden / studierejsen og. Endvidere skal kvitteringer for anvendelse af det bevilgede beløb fremsendes senest den 15. oktober.

Der er ansøgningsfrist den 1. juni og tildeling af legater meddeles ansøgerne den 18. juli, som var Metha Lunds fødselsdag.