Mejeriliv Forsikring
-en del af tryghedspakken
Ulykkesforsikring
Ulykkesforsikringen hjælper dig økonomisk, hvis du rammes af en ulykke, der medfører varig skade på din krop. Forsikringen udbetaler et kontant beløb til dig afhængig af forsikringssum, og hvor omfattende skaden er. Der er en række fordele ved at tegne ulykkesforsikring gennem Mejeriliv:• Du sammensætter selv dine forsikringssummer og dækninger op til 2 millioner kroner
• Dækning ved kørsel af 2-hjulet køretøj
• Dækning under udøvelse af farlig sport
• Dækning for behandlingsudgifter ifm. anerkendt skade
• Ingen nedsættelse af forsikringssummerne i forbindelse med alder
• Forsikringen ophører IKKE når du fylder 70 år, hvilket gælder for mange lignende forsikringer
• Dækker 24 timer i døgnet over alt i verden
• Nyt: Dækning af brilleskader – også uden personskade
Sundhedsforsikring
Har du fået en fibersprængning på løbeturen? Eller oplever du stress på din arbejdsplads? Såfremt de offentlige tilbud via egen læge m.m. ikke er tilstrækkelige, kan du få hjælp gennem en sundhedsforsikring. Denne omfatter afdækning og afhjælpning af opståede fysiske og psykiske helbredsproblemer hos forsikringstageren. Forsikringen benytter sig af alle typer sundhedsleverandører, der kan sikre adgang til hurtig og relevant undersøgelse, behandling, operation, herunder det offentlige sundhedsvæsen.Dette omfatter bl.a.:
• Fysioterapi
• Kiropraktik
• Zoneterapi
• Diætist
• Misbrugsbehandling
• Fysiurgisk massage
• Telefonisk rådgivning ved misbrugsproblematikker
• Telefonisk vejledning, muligheder/rettigheder i det offentlige sundhedsvæsen
• Telefonisk psykologkonsultation
Se mere udførlig liste i forsikringspolicen, herunder også sygdomme, der ikke dækkes.