I henhold til bekendtgørelse om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende er reglen følgende:
Uddannelsessøgende er som sådan ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven.
Den uddannelsessøgende er dog sikret efter arbejdsskadesikringsloven, hvis han/hun deltager i SU-berettiget praktik som led i uddannelsen. I dette tilfælde er praktikværten sikringspligtig arbejdsgiver, og praktikanten vil altså være dækket af dennes arbejdsskadeforsikring.
Dvs. at eftersom man som mejeriteknologstuderende er berettiget til SU under praktikken, skal din arbejdsgiver/praktikvirksomhed tegne en arbejdsskadeforsikring for den studerende.