66 12 40 25

[email protected]

Pakkeri

Mød et medlem: Kenneth

Foreningen af mejeriledere og funktionærer er et mejerifagligt fællesskab for ledere og funktionærer i mejeribranchen. Vores medlemmer spænder bredt og varetager vidt forskellige stillinger i branchen – men alle har passionen for mælk og mejeri til fælles. Det er nemlig det, vi brænder for. Læs med her og mød ét af vores medlemmer og hør mere om, hvorfor netop han er medlem.



FMF giver mig mulighed for at mødes med kollegaer

Kenneth er et af vores medlemmer og er ansat som teamleder i pakkeriet på Korsvej Mejeri, hvor hans hverdag består af koordinering af medarbejdere og sikring af den gode, daglige drift. Han har bl.a. valgt Foreningen af mejeriledere og funktionærer som fagforening på grund af det gode fællesskab:

”Jeg har valgt FMF som min fagforening, fordi der er flere fordele ved at være overenskomstansat – bl.a. en helt fantastisk pensionsordning med nogle markant højere satser, som det ikke er muligt at få andre steder, samt den fulde sundhedsordning hos Pension Danmark. Men FMF sikrer også, at jeg får mulighed for at kunne møde med kollegaer i dansk mejeribrug. Og det vægter jeg meget højt.

Jeg deltager i de arrangementer, som FMF afholder; bl.a. den årlige temadag, hvor forskellige interessante emner bliver vendt, og hvor vi besøger forskellige driftssteder. Det er altid en god dag – og igen, får man mulighed for at møde sine kollegaer i mejeribruget.”


Kenneth har endnu ikke haft brug for den juridiske hjælp, som FMF tilbyder, men finder tryghed i, at den er der, hvis behovet skulle opstå. Og spørger man om, om han vil anbefale FMF til andre, er svaret meget klart:

”Der er fordele ved at være en del af FMF’s overenskomst, og hvis man ønsker den mere aktive del af foreningslivet, så er der rig mulighed for dette! FMF sikrer en god platform til at netværke og være sammen med sine kollegaer i inden for dansk mejeribrug.”