66 12 40 25

[email protected]

Ferieplanlægning

Overgangen til den nye ferielov har betydet, at vi i sommeren 2020 har haft et forkortet ferieår på kun 4 måneder med opsparede feriedage svarende til 16,64 dages ferie. HVIS du har holdt alt denne ferie og ikke havde ferie overført fra før 1. maj 2020, vil din feriedagspulje pr. 1. september, når den nye ferielov træder i kraft, være i nul og du starter dermed på en frisk med optjening og afholdelse af samtidighedsferie. Hvis du har lidt ferie tilbage fra sommeren 2020 eller evt. har overført noget fra tidligere, vil disse dage blive ført med over i det nye ferieår og du starter altså ikke helt på nul dage. Du skal være opmærksom på, at hvis du er helt i nul pr. 1. september 2020, så skal du regne på, hvor mange feriedage du løbende optjener og afholder for at sikre dig tilstrækkeligt med feriedage til rådighed i sommeren 2021, og du kan ikke holde ferie på forskud. Dvs. de feriedage du optjener i f.eks. juli – kan først afholdes i august. Derfor er det – særligt i det første år – vigtigt at holde et vågent øje med feriedagene, så der er nok til den sommerferie, du måtte ønske at holde. Du kan f.eks. bruge nedenstående link til et skema til beregningen: